Vores produkter
Buketter
Bryllup
Begravelse
Planter
Vin & Specialiteter
alle produkter
vores historie
Samsøs ældste blomsterhandler
Gartner Jørgensen er vores lille familiedrevne blomsterbutik, der siden 1. november 1969 har ligget her på hjørnet af Langgade.
Idag er det mig (Jane) der driver butikken, efter jeg overtog den fra mine forældre 1. juli 2004.
Jeg er født ind i en blomster/gartner familie, som minimum 4. generation, og har altid været glad for blomster og for at udfolde mig kreativt. Derfor faldt det mig også helt naturligt, at jeg skulle overtage butikken efter mine forældre.
Jeg er udlært blomsterdekoratør i 1993 hos Tårnly Blomster i Randers – Danmarks største blomsterbutik. Og har arbejdet i faget lige siden.
Vi er i dag tre her i butikken plus vores blomsterbud, min mor, der var med da butikken åbnede tilbage i 1969. Til højtider og i travle perioder vil i dog kunne møde hele familien, hvor tre generationer rykker sammen og hjælper til med at ekspedere og bringe blomster ud.
Vores mål i butikken er altid at give vores kunder en glad og positiv oplevelse. Jeg er vild med, at ramme kundernes ønske, så de går glade ud af butikken, og ikke mindst at kende mine kunder så tæt, at man ved hvem der kan lide hvad. Det er dette tætte og lokale miljø, og ikke mindst et kreativt blomsterhjerte, der er drivkraften bag Gartner Jørgensen.